E-commerce Koordinator til POWER (tidsbegrænset 12 mdr)
E-commerce, kampagner, content, koordinering og kommerciel sans - vær med til at holde power.dk opdateret, inspirerende og altid klar til vores kunder. Er det dig?
Er du en e-commerce do’er med struktur, dedikation og drive? Så har vi en plads klar til dig i e-commerce teamet for power.dk - en af Danmarks mest besøgte webshops.
Stillingen er fuldtid og som udgangspunkt tidsbegrænset til 12 måneder, med opstart snarest muligt
Hos POWER bliver du en del af et dedikeret Omnichannel & E-Commerce team - plus en E-commerce Platform Koordinator, som vi også leder efter nu. Vi er engageret i at skabe den bedste digitale kundeoplevelse og har en uformel hverdag med plads til både fokus og smil.
Du kommer til at arbejde tæt på kernen af vores forretning - med opdatering af kampagnesider, landingssider og indhold på power.dk, så vores kunder altid møder relevante tilbud og inspirerende produktuniverser.
Du har fingeren på pulsen i koordineringen mellem salg, marketing og indkøb, hvor du sørger for, at alt hænger sammen - både i indhold, timing og eksekvering. Derudover får du en nordisk kontaktflade med kolleger i Norge, Sverige og Finland - vi deler viden, hjælper hinanden og rykker sammen mod fælles mål.
Vi bruger aktivt AI i vores hverdag og er langt fremme på den front - både til at optimere arbejdsgange, teste idéer og udvikle smartere løsninger for vores kunder. Det bliver du helt naturligt en del af.
Vi er skarpe på deadlines, holder hvad vi lover og leverer - for vi vil være branchens bedste. 🧡
Og så til det vigtigste: Dig!
Du er en struktureret og engageret profil, der trives med tydelige mål og faste deadlines. Du tager ansvar for, at opgaverne bliver løst, både til tiden og med kvalitet, og trives i et miljø hvor tempoet nogle gange kan være højt. Du tager initiativ, prioriterer pragmatisk sammen med teamet, og har erfaring med at opdatere og vedligeholde indhold på landingssider, produktsider og kampagnesider i CMS- eller e-commerce-systemer. Du sætter en ære i, at alt fremstår korrekt, opdateret og indbydende.
Du har et skarpt øje for det visuelle, en kommerciel tankegang, og en naturlig forståelse for, hvad der fanger kunderne online. Tekster, overskrifter og budskaber skal ikke bare se godt ud - de skal sælge, inspirere og give mening for modtageren.
Du er virkelig god til samarbejde og opgavestyring. Du følger op, koordinerer og sikrer, at kampagner og indhold bliver leveret som aftalt. Samtidig er du nysgerrig og proaktiv - typen, der tager fat, stiller spørgsmål og kontakter kolleger, også dem du ikke kender endnu, når noget skal afklares eller løses.
Dine ansvarsområder og opgaver
Som E-commerce Koordinator er du en essentiel del af det team, der sørger for, at power.dk altid fremstår skarpt, aktuelt og relevant for vores kunder. Du har fingeren på pulsen i det daglige arbejde med opdatering, planlægning og koordinering af vores online kampagner og indhold.
Rollen kræver, at du er proaktiv - du ser, hvad der skal gøres, tager initiativ og får opgaverne videre, før nogen når at spørge. Du er typen, der får tingene til at ske, og som trives bedst, når du er midt i eksekveringen.
Du arbejder meget tæt sammen med kolleger i marketing, salg og indkøb, og sikrer, at produkter, budskaber og kampagner rammer rigtigt - både visuelt og kommercielt. Du trives med at følge op, holde overblik og få mange detaljer til at gå op i en højere enhed, så vi altid når vores deadlines.
Du kommer bl.a. til at:
- Oprette og opdatere kampagnesider, landingssider og produktsider i vores CMS Umbraco, for Power B2C, Power B2B samt Punkt1
- Udarbejde og tilpasse lettere grafiske elementer til kampagner og landingssider
- Skrive eller redigere korte tekster og overskrifter til kampagnebudskaber, bannere og CTA’er
- Koordinere kampagner og opfølgning på tværs af marketing, indkøb og salg
- Kvalitetssikre indhold, priser, billeder og kampagnemateriale før og under kampagner
- Hjælpe med at planlægge og strukturere kampagneforløb - fra brief til lancering
- Være med til at eksekvere vores store Live Shopping-events ca. 6-8 gange årligt
- Overvåge og følge op på deadlines, så alt går live som planlagt
- Bruge AI-værktøjer som en naturlig del af dit arbejde - fx til tekstudkast, kvalitetstjek og idéudvikling
- Samarbejde tæt med vores nordiske kolleger for at sikre ensartet kommunikation på tværs af markeder
Lidt om dig og din baggrund
Der er mange veje ind i rollen som E-commerce Koordinator hos os. Det vigtigste er ikke din uddannelse, men din lyst til at tage ansvar, skabe struktur og få ting til at ske.
Måske har du erfaring fra e-commerce, digital marketing, content eller koordinering - eller du har arbejdet med lignende opgaver i detailbranchen.
Du passer godt ind hos os, hvis du kan nikke genkendende til det meste af det her:
- Du arbejder struktureret og tager ansvar for at få opgaverne i mål
- Du er vant til at arbejde i CMS- eller e-commerce-systemer.
- Du har et godt blik for det visuelle og forstår, hvad der fanger kunderne online
- Du kan skrive korte, præcise tekster til kampagner, landingssider og produkter
- Du har en kommerciel tilgang og forstår, hvordan indhold og kampagner omsættes til salg
- Du har erfaring med lettere grafiske opgaver i Photoshop, Bannerflow, Canva eller lignende
- Du trives med faste deadlines og kan prioritere, når meget skal lande samtidig
- Du kommunikerer tydeligt, følger op og samarbejder godt på tværs af teams
- Du bruger gerne AI-værktøjer til idéudvikling, tekst, grafik og optimering
- Du taler og skriver dansk på modersmålsniveau og begår dig fint på engelsk
- Du har basal viden om HTML, og alt det der ligger omkring det
Du kommer til at arbejde meget i Umbraco CMS, samt vores opgave- og projektstyringsværktøj ClickUp. Det er derfor en stor fordel hvis du har erfaring fra lignende CMS / E-commerce platforme, samt opgavestyring.
…og selvfølgelig alt det, du kan tage med ind i POWER, som vi ikke lige har listet her - det glæder vi os til at høre mere om 🎉
Det får du hos os
Hos POWER bliver du en del af en social og uformel arbejdsplads, hvor tempoet kan være højt, men stemningen er let. Du får base på vores hovedkontor i Glostrup, hvor døren altid er åben - også til direktøren - og hvor kollegerne er lige så hjælpsomme, som de er ambitiøse. Hos POWER passer vi på hinanden, og rykker sammen når der er udfordringer.
Her er sjældent kedeligt. Vi fejrer succeser, hjælper hinanden, og du vil hurtigt mærke energien i en virksomhed, der stadig vokser og udvikler sig.
Ud over en hverdag fyldt med faglighed, store smil og udvikling tilbyder vi:
- Attraktive rabataftaler på vores produkter, fitness, hoteller m.fl.
- Fællesskab, sociale aktiviteter og events året rundt
- Samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste detaileksperter, der elsker at dele viden og gøre hele teamet stærkere
Det praktiske
- Fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt
- Som udgangspunkt en tidsbegrænset ansættelse på 12 måneder, med opstart snarest muligt
- Vores kontor er på Hovedvejen 197, 2600 Glostrup - ovenpå Danmarks første POWER House
- Vi arbejder alle fra kontoret dagligt
Pakken til dig
- En lønramme der matcher din baggrund og erfaring
- Frokostordning hver dag på kontoret
- Betalt mobilabonnement og internet
- Pensionsordning og sundhedssikring
Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at søge!
Send os et knivskarpt målrettet CV til stillingen, sammen med et par ord om hvorfor vi skal tage en snak med præcis dig.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter en ny kollega så snart vi har fundet den rigtige - så jo før du får sendt en ansøgning afsted, jo bedre!
Vigtigt: Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail eller 3. Part. Ligeledes ønsker vi heller ikke ekstern hjælp fra bureauer eller rekrutteringsspecialister til at finde vores næste kollega.
- Afdeling
- Hovedkontor
- Rolle
- E-Commerce
- Lokationer
- POWER Hovedkontor
- Ansættelsestype
- Kontrakt
- Tiltrædelse
- Snarest efter aftale
- Ansøgningsfrist
- 24. november 2025
- Antal stillinger:
- 1
- Antal timer i ugen
- 37
POWER Hovedkontor
Om Power Danmark
POWER-eventyret startede i Danmark i 2015. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, og i 2017 kom POWER til Norge. I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant og nærmer sig 200 butikker, fordel på 4 lande og 4400 medarbejdere – og vi vokser stadig. Hos POWER ønsker vi altid at være et skridt foran, fordi vi ved, at velovervejede, effektive løsninger holder priserne lave, samtidig med at det giver den bedste handelsoplevelse for kunderne.
POWER er et selskab, som ejes af POWER International. POWER International ejes af AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS ved Øivind Tidemandsen. Den norske koncern driver også POWER i Norge, Finland og Sverige.
Vores mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Dette skal vi gøre gennem effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.
(Vores mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Dette skal vi gøre gennem effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.)
Arbejder du allerede hos Power Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.