Salgselev i POWER
Vi søger lige nu et nyt hold elever med opstart 01. august. Vi søger elever i hele landet!
Bliv ELEV i POWER og kickstart din karriere i detail
POWER søger elever til POWERS fantastiske elevuddannelse. Derfor søger vi nu et nyt hold ambitiøse elever, der har lyst til at være en del af POWER i et alsidigt fællesskab med 1000 erfarne kolleger.
Den to-årige uddannelse sender dig hele vejen rundt i detailkæden og giver dig et uvurderligt indblik i alle sider af forretningen, inklusive vores unikke omnichannel-succes. Med andre ord får du som POWER-Elev et springbræt til en karriere i detail, der tager afsæt i den virkelige verden. Vi lover ikke, at noget bliver som det plejer, men vi garanterer, at du bliver pakket med erfaring, mens du har det sjovt.
Din profil
- Du er ambitiøs. Vi elsker talenter og driver dem gerne frem. De fleste af vores varehuschefer er selv startet som elever – og vi håber, at du også er en af detailbranchens kommende stjerner.
- Du er nysgerrig som få – og klar på at møde detailverdenen som en åben legeplads, hvor du får indblik og erfaring hele vejen rundt i butikskæden. Det gælder alt fra global logistik til, hvordan du møder kunden på gulvet.
- Du er tændt på at få indsigt i afgørende discipliner for fremtidens detail: markedsføring, e-commerce og kundesupport. Og ikke mindst klar på at lære fra nogle af de bedste i branchen.
- Du er interesseret i at arbejde med flere typer af produkter og lære at sælge computere, TV og hårde hvidevarer med den vildeste energi.
- Du foretrækker aktivt at bruge det, du lærer – og er klar på at skifte mellem skoleophold og praksis i butikken.
- Du foretrækker at uddanne dig et sted, hvor fællesskabet er i førersædet, og hvor du får lige dele oplevelser og ny viden.
- Du pakker gerne rygsækken til en studietur til Sverige med dine kollegaer. Her tager vi dig med ind i cockpittet på POWERs centrallager og noget, vi ikke kan røbe endnu.
Det praktiske
- POWER-Eleverne starter den 1. august 2025
- Som POWER-Elev binder du dig til et forløb på to år.
- Du bor sammenlagt ni uger på skolehjem ved fagskolen Tradium i Randers. Her gennemfører du to grundforløb med fem grundfag på C-niveau samt et uddannelsesspecifikt fag og en afsluttende grundfagsprøve.
- Du veksler mellem en uge på skolebænken og en uge i butik.
- Undervisningen skifter mellem gruppearbejde, projektforløb og faglige udfordringer.
- Du får løn efter overenskomst, og POWER dækker alle omkostninger til arrangementer, studietur og transport.
- I POWER vægter vi din ageren og adfærd i Varehuset højere end dine karakterer.
Du søger elevplads i dét af vores varehuse, der passer dig bedst. Men du kan øge dine chancer for at blive en del af pionérholdet, hvis du søger flere steder. Vi søger elever i alle vores 27 varehuse og mange steder søger vi mere end én elev.
Kryds de varehuse af, som du har interesse i. Jo flere du krydser af, jo større er din chance for at få én af pladserne.
Om POWER
POWER er Danmarks førende elektronikkæde, der har taget Danmark med storm med et helt nyt koncept. 27 POWERHOUSES er skudt op over hele landet siden første åbning i 2015, og mange flere er på vej – til glæde for pris- og kvalitetsbevidste danskere.
Vores mission er at gøre det til en oplevelse at købe elektronik. Derfor er POWER et sted fyldt med energi, begejstring og – vigtigst af alt – god service. Vi har nemlig de mest engagerede sælgere, de dygtigste ledere og de mest smilende kassemedarbejdere. Fordi vi kan lide det, vi laver.
- Afdeling
- Butikselev
- Lokationer
- Flere lokationer
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Tiltrædelse
- 01-08-2025
- Ansøgningsfrist
- 31. juli 2025
- Antal timer i ugen
- 37
Om Power Danmark
POWER-eventyret startede i Danmark i 2015. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, og i 2017 kom POWER til Norge. I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant og nærmer sig 200 butikker, fordel på 4 lande og 4400 medarbejdere – og vi vokser stadig. Hos POWER ønsker vi altid at være et skridt foran, fordi vi ved, at velovervejede, effektive løsninger holder priserne lave, samtidig med at det giver den bedste handelsoplevelse for kunderne.
POWER er et selskab, som ejes af POWER International. POWER International ejes af AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS ved Øivind Tidemandsen. Den norske koncern driver også POWER i Norge, Finland og Sverige.
Vores mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Dette skal vi gøre gennem effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.
(Vores mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Dette skal vi gøre gennem effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.)
Salgselev i POWER
Vi søger lige nu et nyt hold elever med opstart 01. august. Vi søger elever i hele landet!
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Power Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.